Simon & Politik

For ét år siden skrev jeg et blogindlæg, hvor jeg sammenlignede Det Konservative Folkeparti med synkende skibe og ubåde. Teksten er skrevet i lyset af et nyligt overstået folketingsvalg og jeg gav udtryk for en forventning om at partiet nu ville være et parti der ikke kunne agere på alle sager og emner i dansk politik, med lige stor kraft. Men jeg forudså også at når vi slog til ville vi slå hårdt, så det ikke kunne undgås at blive bemærket. 

Kigger man på de seneste par måneder i dansk politik, kan man vist roligt sige at jeg fik ret. Måske også mere ret end jeg lige havde ønsket mig. De sidste måneder har det ikke altid været lige sjovt at sige offentligt at jeg er konservativ.
Jeg kunne godt have været foruden pludselig at finde mig selv på et kursus, midt under sagen om Eva Kjer Hansen, iført t-shirt med C-logo, for at opdage at en del af de andre kursister er venstrefolk og/eller landmænd. Jeg kunne også godt ønske mig, at når jeg sætter den gule sløjfe fast i jakken, så ville det være som medlem af et parti der er en del af forsvarsforliget.More...

Uagtet om man er medlem af partiet eller blot stemmer på os, når der er valg, så er Det Konservative Folkeparti, qua dets historie, et parti som mange danskere har en holdning til, og også en vis form for ejerfornemmelser over.
Det skorter derfor heller ikke på gode råd og meninger, fra Gud og hver mand, når det ikke går så godt for partiet. Det Konservative Folkeparti er trods alt det borgerlige parti som alle mener der er brug for, men som knap så mange ønsker at stemme på.

Da jeg for 2 år siden meldte mig ind i netop Det Konservative Folkeparti strømmede det da også ind med sjove bemærkninger og advarsler om at jeg spildte mine kræfter på et dødsdømt projekt. More...