Menu

Ja eller nej

Dannebro og det europæiske flag kombineret

D. 3. december skal danskerne igen til stemmeurnerne. Ikke for at udpege folkevalgte til at styre landet, nej vi skal tage stilling til noget meget vigtigere, nemlig hvilket mandat vores folkevalgte skal regere landet på.

Siden Danmark tiltrådte Maastrichttraktaten i 1992 har de 4 forbehold været en indgroet del af danskernes forståelse og accept af Danmarks deltagelse i EU-fællesskabet.
Og det er det som et flertal i Folketinget nu vil have mandat til at lave om på.
Godt nok er der ikke tale om alle 4 forbehold, men "kun" retsforbeholdet, som vi skal tage stilling til denne gang. Men konsekvenserne af ophævelsen af lige præcis dette forbehold er potentielt så store at vi skal holde tungen lige i munden når krydset skal sættes d. 3. december.More...

Det Konservative Folkeparti: En synkende skude

Uagtet om man er medlem af partiet eller blot stemmer på os, når der er valg, så er Det Konservative Folkeparti, qua dets historie, et parti som mange danskere har en holdning til, og også en vis form for ejerfornemmelser over.
Det skorter derfor heller ikke på gode råd og meninger, fra Gud og hver mand, når det ikke går så godt for partiet. Det Konservative Folkeparti er trods alt det borgerlige parti som alle mener der er brug for, men som knap så mange ønsker at stemme på.

Da jeg for 2 år siden meldte mig ind i netop Det Konservative Folkeparti strømmede det da også ind med sjove bemærkninger og advarsler om at jeg spildte mine kræfter på et dødsdømt projekt. More...


Tålt ophold er en falliterklæring

Når man som flygtning kommer til Danmark så er der en række krav som man skal opfylde for at få asyl. Opfylder man kravene kan man få lov at blive, men lever man ikke op til betingelserne så skal man pænt tage sine ting og forlade landet igen. Det er altså ret simpelt; enten må man blive eller også skal man skride.

Derfor har jeg også et kæmpe problem med konceptet tålt ophold. Jeg kan simpelthen ikke få min hjerne til at forstå logikken i at omkring 20 personer, med Statens velsignelse, går frit rundt i Danmark, selv om de allerede har fået afslag på asyl. Der er oven i købet tale som personer, som er mistænkt for alvorlige forbrydelser som f.eks. tortur og drab på civile i deres hjemland. Dem har vi gående frit rundt iblandt os i Danmark. HVORFOR? More...

Fred og ingen fare

Jeg vil indlede dette blogindlæg med et citat fra en 2000 år gammel tekst:

Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe.
1. Thess. 5:3

Den skarpe læser vil måske spotte at citatet kommer fra Det Nye Testamente i Biblen, men bare rolig, dette er ikke en religiøs prædiken, men jeg synes at formuleringen er interessant, og yderst relevant.

For er det ikke lige præcis det vi siger til hinanden; "Fred og ingen fare". Især i denne juletid, hvor alt går op i gaver og flæskesteg, og hvor vores største problem er hvor vidt vi skal spise rester 2 dage i træk eller bare skal smide resterne i skraldespanden, tænker vi på alt andet end krig og elendighed.

Selv om vi godt ved at der er væbnede konflikter rundt om i verden, så er det så langt fra vores egen hverdag, at der næppe er ret mange der skænker det en tanke, ud over de 10 min hvor det behandles i aftennyhederne på TV2 eller DR1.
Vi er blevet så gode til  at fortælle hinanden at vi har det godt, og at der ikke er nogen der vil skade os herhjemme, at vi efterhånden har lullet os selv i søvn i en falsk tryghed.More...


Agurker og uddannelser

Sommerferien bliver også kaldt for agurketid, fordi medierne er fyldt med de såkaldte agurkehistorier; historier som er fuldstændigt uden betydning og bare har til formål at fylde nyhedsfladen, i en periode, hvor der sker meget lidt af nævneværdig karakter. 
En af de trofaste og årligt tilbagevendende agurkehistorier, har ramt os i denne uge; og det er optagelserne på landets videregående uddannelser.

Jeg har på ingen måde noget imod uddannelserne, eller de studerende, og det er super vigtigt at så mange som muligt får en uddannelse. Vores høje uddannelsesniveau er noget af det som gør at vi, trods vores lønniveau og (for) høje skatter, stadig kan være i konkurrencen på det internationale marked.More...