Simon & Politik

Den Danske Ordbog definerer formynderi som:

tilsidesættelse af nogens ret til at træffe selvstændige beslutninger ud fra en bedrevidende mening om hvad der er i vedkommendes interesse
kilde: http://tinyurl.com/pe3dv7b

Med den definition i ryggen vil jeg derfor tillade mig at kalde EU for formynderisk. Det seneste eksempel i rækken er deres forsøg på at forbyde Lakridspiben, i deres kamp mod tobak.

Jeg er selvfølgelig enig med deres ambitioner, om at vi skal forhindre at unge begynder at ryge, både af hensyn til deres eget helbred, men også af hensyn til samfundsøkonomien, når de senere skal behandles i det offentlige sundhedssystem p.g.a. rygningsrelaterede sygdomme.
Men at gå ind og forbyde slik fordi det minder om en pibe er jo fuldstændigt hen i vejret og et klart udtryk for at de "gode" folk nede i EU føler sig bedrevidende og på den baggrund tilsidesætter min personlige frihed.

Jeg har personligt spist min andel af både lakridspiber og chokoladecigaretter de sidste 27 år og jeg har til dags dato aldrig røget så meget som én enkelt rigtig pibe , eller anden form for tobak, og har heller ikke til sinds at gøre det. Vores hjem er røgfrit og gæster må pænt gå udenfor, hvis de får rygetrang, når de besøger os og mine børn kan også godt indstille sig på at være røgfri så længe de bor under mit tag.

At de nede i Bruxelles overhovedet kan finde på at bruge tid på sådan noget vrøvl er for mig fuldstændigt ubegribeligt og jeg er glad for at høre, at de danske politikere, inkl. mit eget parties medlem af Europaparlementet Bendt Bendtsen, tør gå imod strømmen og sige: "Nok må være nok".

En del af et større problem

Men selv om TV2News nu rapporterer at EU forsikre at lakridspiben er fredet, så er problemet for mig desværre bare, at dette ikke er et enestående eksempel på EU's formynderi. Det er blot endnu et i rækken af eksempler på hvordan, at hvad der startede ud som et samarbejde omkring økonomiske forhold har udviklet sig til et helt forskruet overnationalt system som desperat forsøger at tilrane sig mere og mere magt fra de enkelte medlemsstater og deres befolkninger, i hvad der desværre ligner et forsøg på at omdanne Den Europæiske Union til Den Europæiske Føderation.

Hvis vi spoler tiden 10 år tilbage var jeg det jeg selv vil kategorisere som EU-modstander, mens jeg i dag nok nærmere vil bruge betegnelsen EU-kritisk.
Vi kommer ikke udenom at vi lever i en international verden og vi er afhængige af samhandel og samarbejde med andre lande, og ikke mindst med dem som ligger rundt om os.
Jeg går derfor også ind for et europæisk samarbejde, hvor vi blandt andet kan samarbejde om f.eks.:

• Økonomiske forhold så varer kan bevæge sig frit uden toldmurer eller ekstra afgifter på varer der sælges mellem EU-lande
• Politiet i de forskellige lande skal have mulighed for at samarbejde om kriminalitet som krydser grænser
• Militæret skal også have mulighed for at lave fælles øvelser og operationer, som kan være med til at holde niveauet oppe i vores forsvar og danne en fælles front mod trusler fra f.eks. Mellemøsten

Hvis dette skal være muligt skal vi selvfølgelig også af med vores generelle forbehold, som holder os udenfor det gavnlige samarbejde. Men keyword her er samarbejde. Vi skal på ingen måde have nogen andre end det danske Folketing til at disponere over vores væbnede styrker og en domstol i Italien skal ikke bestemme hvad man kan i Danmark. Vi skal samarbejde, ikke afgive suverænitet. 

Europa består af suveræne stater som skal arbejde sammen. EU's rolle som et selvstændigt individ, med egne holdninger og politik som de vil presse ned over de medlemslande som de er formyndere for, skal afskaffes. EU skal være et fora, hvor vi kan mødes som ligebyrdige parter og sammen finde løsninger for vores fælles problemer, men hvert land skal frit kunne vælge hvilke dele de vil være med i og hvornår de står over.
Det skal være muligt at have et grænsesamarbejde som f.eks. Schengen-samarbejdet, hvor nogle lande kan stå udenfor, og det skal være muligt at sende en europæisk fredsbevarende styrke til uroplagede lande, men det er op til de enkelte lande om de vil være med.

EU-fans vil kritisere denne løsning for at blive for kompleks, fordi man ikke kan regne med at alle altid er med, men vi skal huske at vi ikke er en føderation, og i min optik forhåbentlig aldrig bliver det. Og så længe vi ikke er en føderation skal ingen politiker valgt i Spanien eller Tyskland bestemme hvilke love, regler eller direktiver som skal gælde i Danmark. Det er det vi har Folketinget til.

Men skal jeg se realiteterne i øjnene kommer vi nok aldrig til at rulle EU's magt tilbage og flytte suverænintet tilbage til de enkelte lande igen, men derfor skal vi ikke stoppe med at bekæmpe ethvert forsøg på af afgive endnu mere til Europaparlementet og Kommisærerne i Bruxelles.