Simon & Politik

D. 3. december skal danskerne igen til stemmeurnerne. Ikke for at udpege folkevalgte til at styre landet, nej vi skal tage stilling til noget meget vigtigere, nemlig hvilket mandat vores folkevalgte skal regere landet på.

Siden Danmark tiltrådte Maastrichttraktaten i 1992 har de 4 forbehold været en indgroet del af danskernes forståelse og accept af Danmarks deltagelse i EU-fællesskabet.
Og det er det som et flertal i Folketinget nu vil have mandat til at lave om på.
Godt nok er der ikke tale om alle 4 forbehold, men "kun" retsforbeholdet, som vi skal tage stilling til denne gang. Men konsekvenserne af ophævelsen af lige præcis dette forbehold er potentielt så store at vi skal holde tungen lige i munden når krydset skal sættes d. 3. december.More...

Uagtet om man er medlem af partiet eller blot stemmer på os, når der er valg, så er Det Konservative Folkeparti, qua dets historie, et parti som mange danskere har en holdning til, og også en vis form for ejerfornemmelser over.
Det skorter derfor heller ikke på gode råd og meninger, fra Gud og hver mand, når det ikke går så godt for partiet. Det Konservative Folkeparti er trods alt det borgerlige parti som alle mener der er brug for, men som knap så mange ønsker at stemme på.

Da jeg for 2 år siden meldte mig ind i netop Det Konservative Folkeparti strømmede det da også ind med sjove bemærkninger og advarsler om at jeg spildte mine kræfter på et dødsdømt projekt. More...

Når man som flygtning kommer til Danmark så er der en række krav som man skal opfylde for at få asyl. Opfylder man kravene kan man få lov at blive, men lever man ikke op til betingelserne så skal man pænt tage sine ting og forlade landet igen. Det er altså ret simpelt; enten må man blive eller også skal man skride.

Derfor har jeg også et kæmpe problem med konceptet tålt ophold. Jeg kan simpelthen ikke få min hjerne til at forstå logikken i at omkring 20 personer, med Statens velsignelse, går frit rundt i Danmark, selv om de allerede har fået afslag på asyl. Der er oven i købet tale som personer, som er mistænkt for alvorlige forbrydelser som f.eks. tortur og drab på civile i deres hjemland. Dem har vi gående frit rundt iblandt os i Danmark. HVORFOR? More...

Jeg vil indlede dette blogindlæg med et citat fra en 2000 år gammel tekst:

Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe.
1. Thess. 5:3

Den skarpe læser vil måske spotte at citatet kommer fra Det Nye Testamente i Biblen, men bare rolig, dette er ikke en religiøs prædiken, men jeg synes at formuleringen er interessant, og yderst relevant.

For er det ikke lige præcis det vi siger til hinanden; "Fred og ingen fare". Især i denne juletid, hvor alt går op i gaver og flæskesteg, og hvor vores største problem er hvor vidt vi skal spise rester 2 dage i træk eller bare skal smide resterne i skraldespanden, tænker vi på alt andet end krig og elendighed.

Selv om vi godt ved at der er væbnede konflikter rundt om i verden, så er det så langt fra vores egen hverdag, at der næppe er ret mange der skænker det en tanke, ud over de 10 min hvor det behandles i aftennyhederne på TV2 eller DR1.
Vi er blevet så gode til  at fortælle hinanden at vi har det godt, og at der ikke er nogen der vil skade os herhjemme, at vi efterhånden har lullet os selv i søvn i en falsk tryghed.More...

Jeg tror ikke at dem, som kender mig er i tvivl om, at jeg har interesseret mig for politik i de seneste 15 år. Jeg har aldrig lagt skjul på mine politiske tilhørsforhold eller ladet chancen for en god debat gå ubenyttet forbi. Nogle perioder har jeg selvfølgelig været mere aktiv end i andre, og når det har gået rigtigt stærkt, har jeg endda oplevet at blive kontakte af venner, som bad mig skrue ned for propagandaen, og nogle har fjernet mig som ven på Facebook, fordi de ikke gad at hver 3. ting i deres newsfeed var om mig og politik (har de senere fortalt mig).

For ca. 1 år siden tog jeg derfor skridtet og oprettede denne blog, med tilhørende Facebook-side og Twitter-konto. Ideen var at jeg herigennem kunne behandle forskellige emner lidt mere i dybden, end en status på Facebook giver mulighed for, samtidigt med at jeg kunne skrue lidt ned på for belastningen, overfor over for de af mine venner og familie på Facebook som ikke er interesseret. More...