Simon & Politik

Jeg vil indlede dette blogindlæg med et citat fra en 2000 år gammel tekst:

Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe.
1. Thess. 5:3

Den skarpe læser vil måske spotte at citatet kommer fra Det Nye Testamente i Biblen, men bare rolig, dette er ikke en religiøs prædiken, men jeg synes at formuleringen er interessant, og yderst relevant.

For er det ikke lige præcis det vi siger til hinanden; "Fred og ingen fare". Især i denne juletid, hvor alt går op i gaver og flæskesteg, og hvor vores største problem er hvor vidt vi skal spise rester 2 dage i træk eller bare skal smide resterne i skraldespanden, tænker vi på alt andet end krig og elendighed.

Selv om vi godt ved at der er væbnede konflikter rundt om i verden, så er det så langt fra vores egen hverdag, at der næppe er ret mange der skænker det en tanke, ud over de 10 min hvor det behandles i aftennyhederne på TV2 eller DR1.
Vi er blevet så gode til  at fortælle hinanden at vi har det godt, og at der ikke er nogen der vil skade os herhjemme, at vi efterhånden har lullet os selv i søvn i en falsk tryghed.

Bjørnen sover ikke mere

Vi har i Vesten netop fejret 25 året for murens fald, og selv om vi nu og da hører om Putins udfald mod vestlige ledere og støtte til regimer og separatister, som vi ikke kan lide, så er jeg bange for at de fleste af os går rundt og tror at den store bjørn fra øst sover tungt, hvis den da ikke er helt død.
Med denne vished om at vi er i sikkerhed, nu hvor den sidste store fjende, i nyere tid, er væk går vi derfor også ofte til forsvaret når sparekniven skal svinges; for hvad er nemmere end at spare det væk som alligevel er overflødigt.

Men kigger vi på det sidste års tid så har vi haft både et russisk militærfly der fløj faretruende tæt på et civilt passagerfly, en angiveligt russisk ubåd i den svenske skærgård og russiske soldater/oprørere på Krim og i Ukraine. For mig er der ingen tvivl; den store bjørn fra øst er vågnet og den er oven i købet sulten og føler sig presset.

Putin ønsker et stort stærkt russisk rige tilbage, men han kæmper med en økonomi der er afhængig af vodka og naturgas, han møder økonomiske sanktioner fra USA og EU og flere og flere af de gamle østlande vender sig mod Vesten, hvis de da ikke ligefrem søger optagelse i vores forskellige klubber.

Tid til at vågne op

Hvis vi ikke vågner op nu, og løfter vores bekymringer omkring Putin, fra de teoretiske debatter og op til konkrete tiltag, er jeg bange for at vi en dag vågner op til lyden af russiske soldater i gaderne. Og denne gang vil ikke måske ikke engang have 5 soldater på cykler til at stå imod den første bølge før vi giver op, men må bare lægge os fladt ned på ryggen og sige: "Добро пожаловать в Российской Республика Дания.".

Jeg har ofte mødt den holdning at Danmark er for lille til at passe på sig selv militært, og at vi i stedet skal lade det være op til EU og FN. Men hvis vi skulle overlade det til EU, at forsvare vores landegrænser, vil det betyde at vi lægger ansvaret for vores stats fortsatte eksistens i hænderne på f.eks. Italien eller Frankrig, og hvem siger at dem der er vores venner i dag også er det i morgen? 
Og FN kan vi også godt glemme alt om. Godt nok blev FN stiftet for at forhindre krig, men hvis vi kigger på antallet at krige der er opstået og lande der er splittet siden 24. oktober 1945, kan vi vist godt blive enige om at FN for en stor del har spillet fallit på det område. I dag spiller FN en vigtigere rolle inden for sundhed og nødhjælp end militært. Som en lille sjov fakta kan jeg lige nævne at "fredelige" lande som Cuba, Irak, Iran og Syrien har været medlem helt fra start, mens "krigsliderlige" Schweiz først kom med i 2002.

Hvis vi skal kigge ud over vores egne grænser, efter hjælp, er NATO pt. vores bedste bud. Det er netop militært forsvar, af de enkelte landes suverænitet, som er den lim der holder os sammen i netop det fællesskab. Men vi skal ikke lægge alle vores æg i én kurv, for vi ved jo godt at NATO reelt er 90% USA og den dag USA ikke længere har brug os eller ikke ønsker at holde os under deres vinger, så skal vi være i stand til at stå på egne ben.

Jeg startede med ét 2000 år gammel citat fra biblen og nu vil jeg gerne skrue tiden frem og komme med to citater af Præsident Ronald Reagan:

We will always remember. We will always be proud. We will always be prepared, so we may always be free.
Præsident Ronald Reagan ved markeringen af 40 årsdagen for landgangen i Normandiet

Freedom is never more than one generation away from extinction. We didn't pass it to our children in the bloodstream. It must be fought for, protected, and handed on for them to do the same, or one day we will spend our sunset years telling our children and our children's children what it was once like in the United States where men were free.
Præsident Ronald Reagan, 30. marts 1961

Så i stedet for nedskæringer på forsvaret, bør vi snakke om investeringer. Vi skal være i stand til at forsvare os, ikke hvis, men når fjenden banker på. Enhver fortsat besparelse på forsvaret i fredens navn, er i min optik naivitet, så lad os i stedet tage arbejdshandskerne på, inden vi sparer os selv ind i armene på Vladimir Putin eller dem der kommer efter ham.