Menu

Det konservative flystyrt

Billede af styrtet fly

For ét år siden skrev jeg et blogindlæg, hvor jeg sammenlignede Det Konservative Folkeparti med synkende skibe og ubåde. Teksten er skrevet i lyset af et nyligt overstået folketingsvalg og jeg gav udtryk for en forventning om at partiet nu ville være et parti der ikke kunne agere på alle sager og emner i dansk politik, med lige stor kraft. Men jeg forudså også at når vi slog til ville vi slå hårdt, så det ikke kunne undgås at blive bemærket. 

Kigger man på de seneste par måneder i dansk politik, kan man vist roligt sige at jeg fik ret. Måske også mere ret end jeg lige havde ønsket mig. De sidste måneder har det ikke altid været lige sjovt at sige offentligt at jeg er konservativ.
Jeg kunne godt have været foruden pludselig at finde mig selv på et kursus, midt under sagen om Eva Kjer Hansen, iført t-shirt med C-logo, for at opdage at en del af de andre kursister er venstrefolk og/eller landmænd. Jeg kunne også godt ønske mig, at når jeg sætter den gule sløjfe fast i jakken, så ville det være som medlem af et parti der er en del af forsvarsforliget.More...

I terrorens navn

Terror er ingenlunde et nyt begreb. Terror har op igennem historien været brugt af både magthavere, minoriteter og kriminelle med det formål enten at bevare kontrollen eller få gennemført politiske, økonomiske eller religiøse målsætninger.
Men når vi i dag siger terror eller terrorister, så bliver det stort set altid brugt som synonym for religiøse grupperingers kamp mod både Vesten og de sekulariserede samfund i deres egne regioner.

At terrorisme er forkert og skal bekæmpes tror jeg også at vi sagtens kan blive enige om. Men kan vi også blive enige om prisen? Skal vi bekæmpe terroristerne for enhver pris? Kan prisen ikke blive for stor, så vi bliver nødt til at trække en streg i sandet og sige: "STOP, hertil og ikke længere."

Personligt mener jeg helt klart at der er en grænse og hvis vi ikke allerede har krydset den, så er vi tæt på nu. More...


Tålt ophold er en falliterklæring

Når man som flygtning kommer til Danmark så er der en række krav som man skal opfylde for at få asyl. Opfylder man kravene kan man få lov at blive, men lever man ikke op til betingelserne så skal man pænt tage sine ting og forlade landet igen. Det er altså ret simpelt; enten må man blive eller også skal man skride.

Derfor har jeg også et kæmpe problem med konceptet tålt ophold. Jeg kan simpelthen ikke få min hjerne til at forstå logikken i at omkring 20 personer, med Statens velsignelse, går frit rundt i Danmark, selv om de allerede har fået afslag på asyl. Der er oven i købet tale som personer, som er mistænkt for alvorlige forbrydelser som f.eks. tortur og drab på civile i deres hjemland. Dem har vi gående frit rundt iblandt os i Danmark. HVORFOR? More...

Fred og ingen fare

Jeg vil indlede dette blogindlæg med et citat fra en 2000 år gammel tekst:

Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe.
1. Thess. 5:3

Den skarpe læser vil måske spotte at citatet kommer fra Det Nye Testamente i Biblen, men bare rolig, dette er ikke en religiøs prædiken, men jeg synes at formuleringen er interessant, og yderst relevant.

For er det ikke lige præcis det vi siger til hinanden; "Fred og ingen fare". Især i denne juletid, hvor alt går op i gaver og flæskesteg, og hvor vores største problem er hvor vidt vi skal spise rester 2 dage i træk eller bare skal smide resterne i skraldespanden, tænker vi på alt andet end krig og elendighed.

Selv om vi godt ved at der er væbnede konflikter rundt om i verden, så er det så langt fra vores egen hverdag, at der næppe er ret mange der skænker det en tanke, ud over de 10 min hvor det behandles i aftennyhederne på TV2 eller DR1.
Vi er blevet så gode til  at fortælle hinanden at vi har det godt, og at der ikke er nogen der vil skade os herhjemme, at vi efterhånden har lullet os selv i søvn i en falsk tryghed.More...


Skyldig til det modsatte er bevist

Morderisk fest

Hr. Jensen fylder 70 år og derfor holder han en fest for venner og familie. Dagen oprinder og huset er fyldt med gæster og alt ser ud til at være fryd og gammen. 
Idylen brydes desværre, da en af gæsterne, Fru Madsen, findes død i køkkenet, med en af husets køkkenknive stukket ind i hjertet. Politiet er hurtigt på stedet, men de tekniske beviser giver ikke nogle spor og de få øjenvidner, som var i nærheden af køkkenet, kan kun beskrive en midaldrende mand, på 1,80m iført jakkesæt, der er set komme ud fra køkkenet. Den beskrivelse passer desværre på halvdelen af de mandlige gæster.

Til alt held for politiet har Folketinget netop vedtaget en ny lov, der pålægger ejeren af mordvåben og/eller gernindsstedet at tage ansvaret for forbrydelsen, More...