Simon & Politik

Når vi i Danmark har valgt at indrette vores samfund, med både mor og far på arbejdsmarkedet og med et stort antal enlige forsørgere, så er der også skabt et behov for daginstitutioner, og muligheden for at overlade opdragelsen af vores børn, i op til 8 eller mere, hver dag. Når jeg frivilligt overlader mine børn i statens varetægt, så er det ud fra en forventning om, at pædagogerne er i stand til at varetage den store opgave, det er tage hånd om de små poder i deres første leveår. Jeg forventer, at pædagogerne har både de faglige og menneskelige kompetencer, der skal til for at møde det enkelte barn, som et unikt væsen med sine særheder og behov og ikke bare endnu et produkt på en fabrik, der fremstiller tusindvis af ens kloner.

Jeg forventer også en ledelse, som er i stand til at sætte nogle rammer op, som beskytter både børn og voksne. Men det skal også være en ledelse som ikke går over gevind, og ser pædofile alle vegne, og derfor ender med, at opsætte så mange åndsvage regler, at de gør mere skade end gavn på de kære børn.

Når vi ser flere og flere eksempler på både forbud mod at mandlige pædagoger skifter bleer og nu senest forbud mod at pædagogerne giver eller modtager et kys, så tænker jeg bare: ”Undskyld, men hvor er den sunde fornuft og tilliden til pædagogernes evne, til at agere korrekt blevet af?”

Vi skal lære vores børn at det er sundt og naturligt, at vise omsorg og kærlighed. Vi skal lære dem at det er naturligt, at voksne tillidspersoner giver børn et kram eller et lille mys til trøst eller som tegn på påskønnelse. Når jeg henter mine børn i institutionen og de spontant løber hen og giver pædagogen et kys på kinden, som farvel og tak for i dag, så tolker jeg det som at mine børn har det godt og trives. 
Jeg kender også mine børn så godt, at jeg ved at, når de falder og slår benet, kan en krammer og et kys på kinden eller knæet kurere smerten på den halve tid. Så selvfølge skal det være i orden for pædagogerne at gøre det samme.

Jeg vil dog gerne give forbudsrytterne så meget, at deres forfejlede regler er skabt ud fra konkrete situationer, hvor der er børn eller (primært) voksne der har følt sig utilpas.
Men i stedet for straks at fare ud med generaliseringer og skadelig regler for alle, så lad da fornuften råde og lær børnene, at der er forskel på situationer og mennesker. Hvis der er en voksen som føler sig utilpas, ved at give eller modtage kys fra børnene, så lær børnene, at det vil han eller hun ikke have, men lad vær med at forbyde alle andre det. 

Giv barnet både kærlighed og sund fornuft, så får vi meget mere velfungerende voksne ud af dem, end hvis vi fylder dem med forbud og mistænkeliggørelse.

Så kære pædagoger: Kys nu bare de børn.