Simon & Politik

At vælge et politisk parti er en stor ting i et demokrati, da det er et spørgmål om hvilke personer man ønsker skal styre vores land, og hvilke værdier og idelogier der skal ligge til grund for den politik som føres.

Min oplevelse er dog desværre at mange danskere, i tiden mellem henholdsvis folketingsvalg og valg til kommuner og regioner, ikke orker sætte sig ind hvad de forskellige partier og politikere egentlig står for og derfor på valgdagen sætter deres kryds baseret på de 2-3 hovedemner som er blevet debateret mest (højlydt) i de 3 ugers valgkamp.
Når hverdagen så melder sig efter valget og de "store" emner kun fylder 3-8% af den reelle politik der skal føres bliver mange overraskede eller skuffede fordi de politikere de stemte på ikke føre en politik som de kan stå inde for.
Det skyldes ikke nødvendigvis at politikerne har løjet i valgkampen eller skiftet mening siden (selv om det selvfølgelig også forekommer), men det er snarer fordi ingen har spurgt ind til deres politik og holdninger til de emner, eller ingen medier har fundet det vigtigt (læs: salgsløftende) nok til at bringe det i deres dækning af valgkampen.

Min personlige interresse og udvikling

Jeg har været interesseret i politik siden jeg var 15 år og Anders Fogh Rasmussen i 2001 førte valgkamp mod den daværende Statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Jeg var desværre ikke så heldig at være myndig endnu på det tidspunkt, og kunne derfor ikke gøre min mening gældende på valgdagen, men det stoppede mig ikke at læse alle de avisartikler jeg kunne komme i nærheden af, som omhandlede politikernes udtalelser, og læse op på de forskellige partiers holdninger og historie. 
Og hvis du spørger min familie eller klassekammerater, tror jeg heller ikke de vil være i tvivl om hvem jeg havde sat mit kryds ved, hvis jeg havde haft stemmeret, og ikke mindst hvorfor.

Denne interesse for politik har hængt ved og jeg har løbende holdt mig opdateret på partiernes holdninger og aktuelle sager og lovforslag i folketinget. Jeg har jævnligt taget min politiske holdning op til evaluering for at se om jeg stadig kunne stå inde for det parti jeg støttede eller om enten jeg eller partiet havde ændret holdning siden sidst, så vores veje skulle skilles. 
Min sympati lå i 2001 uden tvivl hos Anders Fogh og efter jeg blev stemmeberettiget fik han da også min stemme i både 2005 og 2007, ligesom partiet også fik min stemme ved kommunalvalget i 2005.

Efter 2007 skete der dog forskellige ting i dansk politik som gjorde at jeg for alvor tog min partistøtte op til revision og således endte jeg med at sætte mit kryds på liste C ved kommunalvalget i 2009 og 2 år senere da der skulle sættes kryds ved folketingsvalget var det igen Det Konservative Folkeparti som fik min stemme.

Et personligt valg

Hvilket parti man vælger er i min optik et personligt og 100% individuelt valg. Man giver trods alt partiet mandat til at tage beslutninger og lede landet, lokalt, nationalt eller internationalt, så man skal kunne stå inde for det de står for.

Alle mennesker er forskellige og to personer har ikke 100% samme holdninger til alting. Partier består mennesker og derfor kan det være svært, for ikke at sige umuligt, at finde et parti som man er 100% enig med alt. 
Man må derfor kigge på hvilke emner man har meget stærke holdninger til og hvilke man føler mindre stærkt for. For mig personligt kan jeg f.eks. ikke stemme på et parti der ønsker højere skatter og indskrænkning af det enkelte individs frihed, mens miljø- og fødevarepolitik ikke er en deal-breaker for mig.

Jeg har en holdning til hvilke værdier jeg synes skal ligge til grund for det danske samfund og hvilken politik som er den mest gavnlige for vores land og synes selvfølgelig at alle andre burde sætte deres kryds samme sted som mig. Men KUN HVIS de er enige med mig i de gundliggende værdier og politik.
Jeg har haft mange debatter med personer som ikke har samme politiske holdning som mig. Selv om jeg kan være nok så uenig i deres synsvinkel på tingene og hvilke politiske virkemidler der skal til for at få landet på ret køl, så kan jeg ikke andet end at respektere at de har truffet et valg og sætter deres kryds der hvor de synes det er rigtigt, ganske som jeg selv gør. Det vigtige for mig er at man tager et standpunkt og siger: "Det her tror jeg på".
Jeg har endda op til sidste folketingsvalg og kommunalvalg rådgivet flere til at stemme på partier som jeg er lodret uenige med politisk, fordi vedkomne er kommet og spurgt hvilket parti jeg synes de skal stemme på. Jeg forsøger selvfølgelig altid at overbevise dem om at mine holdninger og dermed politiske standpunkt, er det rigtige, men er de ikke enige i det spørger jeg ind til hvad de selv mener og tror på og hvilke emner der er vigtige for dem, og ud fra det peger dem i retningen af det parti som passer dem bedst. I sidste ende håber jeg selvfølgelig på at det er mit parti som vinder majoriteten af stemmerne og får deres politik igennem, men gør de ikke det bliver jeg nød til at respekterer at der er et flertal af danskerne som er uenige. Det er nu engang demokratiets spilleregler.

Aktiv eller ej

Mens jeg mener at alle borgere i et demokratisk samfund er forpligtet til at tage stilling til deres politiske standpunkt og sætte deres kryds eller stemme blankt på valgdagen, så er der ikke samme forpligtigelse til at være aktiv i det politiske arbejde imellem og op til valgene.

I alle de år hvor jeg stemte Venstre, overvejede jeg aldrig for alvor at melde mig ind i partiet. Selv om de var det parti jeg kunne identifisere mig bedst med, og som jeg fandt var det bedste for Danmark, var der stadig en del områder som jeg ikke var enige med dem i.
Når man melder sig en i et politisk parti står man ikke længere udenfor, men man er pludselig en del af dem, og må derfor også kunne stå inde for hele partiets program (selvfølgelig med plads til små variationer).

Når jeg nu har valgt at melde mig ind i Det Konservative Folkeparti er det altså fordi jeg kan stå inde for vores Partiprogram og politik og gerne vil være med til at arbejde for udbredelsen af disse værdier i det danske samfund. Ved at melde mig ind i partiet får jeg indflydelse på hvilke kandidater der opstilles til lokalvalg og folketingsvalg og mulighed for at gøre min mening gældende når der skal tages stilling til Det Konservative Folkepartis fremtidige politik.
Samtidigt forpligter jeg mig også til at stille mine resourcer og evner til rådighed for partiet og regner da også med at jeg skal være en aktiv del af den lokale valgkamp op til det kommende kommunalvalg i november 2013.