Simon & Politik

Sommerferien bliver også kaldt for agurketid, fordi medierne er fyldt med de såkaldte agurkehistorier; historier som er fuldstændigt uden betydning og bare har til formål at fylde nyhedsfladen, i en periode, hvor der sker meget lidt af nævneværdig karakter. 
En af de trofaste og årligt tilbagevendende agurkehistorier, har ramt os i denne uge; og det er optagelserne på landets videregående uddannelser.

Jeg har på ingen måde noget imod uddannelserne, eller de studerende, og det er super vigtigt at så mange som muligt får en uddannelse. Vores høje uddannelsesniveau er noget af det som gør at vi, trods vores lønniveau og (for) høje skatter, stadig kan være i konkurrencen på det internationale marked.

Forkert fokus

Men at bruge sendetid og spalteplads på at den ene politiker efter den anden, tager æren for at de nu har reddet Danmark, ved at sørge for at så mange er kommet ind, eller proklamere at de vil gøre det endnu bedre, når de får magten, DET er spild af tid.

Politikerne opfører sig desværre som om det er antallet af nye studerende som definere kvaliteten og succesen for en uddannelse, men jeg kunne ikke være mere uenig. Desværre virker det som om at politikerne i Folketinget, så snart optaget af studerende har været faldende eller status qou 2 år i træk, begynder at snakke om, hvordan de kan lave en ny reform for at "redde" uddannelsen.

Mit opråb til politikerne er et ønske om stoppe med det overdrevne fokus på optagelserne og i stedet fokuserer på kvaliteten af dem som rent faktisk fuldfører. Om så 100% af en ungdomsårgang starter på en videregående uddannelse, kunne jeg ikke være mere ligeglad, hvis det 10 år senere viser sig at kun 2 % af dem nogensinde fuldførte.

Kvantitet er ikke kvalitet

Når vi skal kigge på kvaliteten af uddannelserne, så må vi turde slå koldt vand i blodet og, fra en ny reform indføres, vente minimum i uddannelsens normerede tid plus 5 år, før vi overhovedet begynder at overveje en ny reform. Vi bliver nød til at tillade minimum 3 årgange at bliver færdige og få nogle år på arbejdsmarkedet, før vi kan vurdere om kvaliteten er som den skal. Hvis vi kun kigger på antallet af studerende, som starter og stopper, og lader os styre af det, risikerer vi at der på nogle uddannelser stort set ikke er nogen der når igennem uddannelsen, før en ny reform er på vej, og det kan vi ikke byde hverken undervisere, studerende eller det ventende arbejdsmarked.

Så stop venligst det store fokus på optagelsestal, og lad os i stedet snakkes ved om 8-10 år og se på hvor mange af dem som rent faktisk blev færdige, og hvor mange af dem som rent faktisk havde en uddannelse der modsvarede erhvervslivets behov.